Fritgående høns
På Søhulegaard har vi fritgående høns – men fritgående hvor frit er det ?
Ifølge definitionen fra supermarkedets æg er det ikke helt fritgående og stadig i flokke af på flere tusinde, men frisk luft skal de da have.
Vi har 180 høns og ca. 10.000 m2 hvis vi ikke regner naboens marker med … og vi har ingen hønsegård. Så hønsene bestemmer selv hvor de går og hvad de vil finde at spise afhængig af om de går i skoven, på græsplænen, på engen eller ved søen.
Så vores definition på fritgående er ca. 100 m2 pr høne og hane, kald det bare luksus.
Men kan det smages at hønsene har haft plads og selv har fundet deres føde – vi mener ja, hvad mener du ?
Minigrise
Vi har på gården 5 søre og to orner i racen dansk minigris. Minigrisene bliver op til ca. 30 kg og er derfor meget nemme at passe og overkomme.
Ornen Egon blive i sommeren 2020 far til mere end 20 smågrise sælges som minigrise til private og som skal slaget i sommeren 2021. Egon forventes at blive far til endnu et hold smågrise i sommeren 2021.
Gæs og Ænder
Vi har hver sommer gæs og nogle år også ænder. De slagtes sidst i november og sælges typisk til Mortens aften og jul, men kan købes året rundt (så længe lager haves).
Kaniner
Vi har belgiske kæmper og får hvert år 1-3 kuld kaniner til slagt. Vinteren over har vi kun forældredyrene som består af 1 han og to hunner.
Hunde og katte
Vi har på gården to hunde og et par katte. Gårdens hunde (Nala og Buster) blev i 2020 forældre for første gang og et par skønne hvalpe fik i starten af 2021 et nyt hjem.